Humle – plukning og tørring

Plukkemoden humlekogle på ranke

Det er blevet den tid på året, hvor mange hjemmebryggere jævnligt besøger det samme hjørne af haven. September er nemlig dansk humlesæson. Fra månedens spæde begyndelse og henover de næste dage/uger, tjekker hjemmebryggeren modenheden på den hjemmedyrkede humle. Inklusiv undertegnede.

Plukkemoden humlekogle på ranke

Plukkemoden humle

Det kan være fristende at gå ud og plukke sin humle, når den har nået en acceptabel størrelse, men det gælder om at være tålmodig. Det er vigtigt at tjekke, om humlen er decideret plukkemoden, før man forhaster sig.

  1. Jeg plukker humlekoglerne, når bladenes konsistens er sprød, føles som papir og har en knitrende lyd, når de klemmes. En umoden kogle føles fugtig og blød.
  2. En plukkemoden kogle mærkes lettere pga. mindre væskeindhold.
  3. En moden kogle holder formen og udvider sig igen efter at være blevet klemt sammen. En umoden kogle vil forblive sammenklemt.
  4. Farven på lupulinen{{1}} skal være mørkegul. Er farven lysegul (i samme nuance som en overstregningstusch), indikerer det, at humlekoglerne ikke er helt modne.
  5. Humlebladene på modne humlekogler har begyndende brune spidser.
  6. I en moden humlekogle klistrer lupulinen mere. Lupulinen giver derfor gule fingre, når humlen plukkes.

[[1]]Den gule pollen[[1]]

Tørring af humle

Friskplukket humle kan tørres på den traditionelle måde via tørreskab, i et opvarmet lokale, vha. varmluftsovn eller i en dedikeret dehydrator til fødevarer. Der er dog udbredt enighed om, at humlen bør tørres hurtigst muligt, mens der sørges for, at den tørres jævnt og ventileres.

Nogle bygger deres egne tørreskabe med nethylder og en varmeblæser eller ventilator i bunden. Jeg har valgt at holde det enkelt og benytter igen i år vores helt almindelige varmluftsovn. Det er blot vigtigt at sørge for, at den varme fugtige luft kan ledes væk, hvorfor ovnen kører med åbenstående låge ved 50-55 grader.

Humletørring i varmluftsovn

Humletørring i almindelig køkkenovn kan tage mellem 3-5 timer alt efter i hvor tykt et lag humlekoglerne ligger i, og hvor fugtige de er. De er tilpas tørre, når koglebladene føles som pergamentpapir, og når kvistene på humlekoglerne knækker som små kviste. Fugtige kviste bøjer blot.

Det kan dog være en fordel at være fortrolig med sin varmluftsovn. Vores ovn har tendens til at fordele varmen ujævnt, hvor midter- og bundpladen får den hårdeste varme – især længst inde mod ovnens bagvæg. Derfor re-fordeler jeg løbende humlekoglerne på pladerne og flytter rundt på pladernes placering med jævne mellemrum for netop at få den jævne tørring.

Jeg er nogle gange kommet til at glemme humlen i ovnen, hvorfor de har fået lidt for længe. Det resulterer i, at humlebladene får en brunlig nuance og åbner sig helt op som grankogler. Jeg må indrømme, at jeg ikke kender effekten af dette på smagen eller bitterheden af humlen.

Ved tørring i ovn er der en risiko for at komme til at bage humlen i stedet for at tørre, hvis cirkulationen ikke er god nok. Derfor kan man evt. med fordel investere i en dehydrator til fødevarer, som kan erhverves for et par tusinde.

Tørring med dehydrator

En dehydrator – som i bund og grund er en enkel bordmodel af en varmluftsovn med et meget specifikt formål – kan opvarmes til mellem 40-70 grader. Jeg har haft kigget på Excalibur-modellerne, der bl.a. sælges hos Wupti.com og DomoTech.com. Her er især de større modeller med 9+ bakker interessante, da mine 2 år gamle humleplanter efterhånden giver et godt afkast. Det skal være muligt at tørre en hel høst fra én plante af én omgang i dehydratoren, og jeg kan hurtigt fylde de første 4-5 bakker op. Derfor bliver de mindre modeller med 4-5 bakker for små til mit behov, og næste trin i serien er en Excalibur Dehydrator med 9 bakker.

Opdatering: Se min dehydrator-anmeldelse af det amerikanske mærke Excalibur.

Mit udgangspunkt er som altid at forenkle nogle af de tidskrævende processer, så der er mere tid til det sjove ved ølbrygningen. Jeg overvejer derfor kraftigt, om min næste investering skal være en dehydrator. Forhåbentlig vil det betyde, at tørringsprocessen fremover kan passe sig selv. Men spørgsmålet er så, om jeg skal købe Excalibur’s enkle model med 9 bakker, der bl.a. forhandles hos wupti.com, eller skal jeg gå all-in og købe Excalibur’s luksusmodel i børstet stål med glaslåge og digitalt display, som jeg har fundet hos DomoTech.com? Den skal jeg lige tygge på.

Insekter i humlen

Det er umuligt at holde insekter ude af sin humle – ligesåvel at det er umuligt at holde insekter ude af havens andre bær og urter. Det drejer sig for mit vedkommende især om nogle små sorte flyvebiller med hvide aftegninger på ryggen, edderkopper og bladlus.

Jeg har fundet ud af, at den mest enkle måde at komme dem til livs, inden humlen pakkes, er ved at sprede den friske humle ud i et tyndt lag på hvidt bagepapir. Derved er det lettere at se de små kryb, når de kommer frem fra deres skjul. Derefter fanger jeg så mange som muligt med et stykke papir, før jeg plukker humlekoglerne ovenaf og lægger dem over på en bageplade med nyt bagepapir.

Skulle der stadig sidde lidt insekter tilbage i humlekoglerne, tørrer de hurtigt ud og dør under tørringsprocessen. Det kan ses på bagepapiret, hvor de søger ud. Efter endt tørring, plukker jeg derfor humlen lidt løst ovenaf bagepladen og undgår at få insekterne med over, når jeg vakuumpakker. Til sidst kan bagepapiret blot rystes for insekter og skidt ned i skraldespanden.

Opbevaring af humle

Den tørrede humle skal opbevares køligt, afskærmes fra sollys og helst pakkes i et iltfrit miljø. Derfor har jeg investeret i en vakuumpakker, hvilket jeg ikke har fortrudt. Jeg plukker min humle, tørrer og vakuumpakker den, hvorefter jeg opbevarer poserne i vores fryser. Når jeg senere åbner en pose med humle i forbindelse med bryg, genforsegler jeg posen med min vakuumpakker og smider resten i fryseren. Nemt og enkelt.

Egen humle i bryg

Ved dyrkning af egen humle, kender man af gode grunde ikke humlens indhold af alfasyrer og dermed bitterhed. Derfor anbefaler flere, at humle fra egen have kun benyttes som aroma- og smagshumle. Det må være op til den enkelte. Jeg tænker dog, at det må komme an på en prøve. Jeg vil snarligt kaste mig ud i at forsøge at benytte min egen humle i et testbryg, hvor den både skal indgå som bitterhumle såvel som aromahumle.

Det er dog muligt at danne sig et indtryk af humlens bitterhed og aroma ved at lave en kop te baseret på humlekoglerne – for derefter evt. at sammenligne med kommercielle humler.

Fotos fra humleplukningen

Klase af humle på den gamle humleplante.

Ranke med humlekogler fra en gammel lokal humle.

En pose fuld af humle. Humlekogler fra årets første høst.